Sådan får du dine skandinaviske krøller frem – uden spildte penge på forkerte produkter

Vi har i norden en særlig krøltype: Skandinaviske krøller.

Og hvis du har prøvet det ene “mirakelprodukt” efter det andet, men hvor dine krøller bliver enten stive, klæbrige, flade eller alt for tunge, så er du ikke alene. 

Mange har prøvet junglen af produkter, der findes derude – uden held. Og netop denne problematik har været én af kernerne i at Mixly blev skabt.

Det er nemlig ikke dig, der er problemet. Det er produkterne, som ikke er lavet til skandinaviske krøller og bølger - for de kræver noget specielt!

 

Her guider vi dig til, hvordan du finder de bedste krølleprodukter til skandinavisk hår, og hvordan du plejer dine krøller rigtigt, så de bliver definerede, fyldige og fri for krus – hver dag.

Hvad er skandinaviske krøller?

Når vi taler om “skandinaviske krøller”, taler vi ofte om:

  • Fint hår, som let tynges af for tunge produkter
  • Bølger og krøller, der varierer i intensitet
  • Et hår, der reagerer hurtigt på luftfugtighed og bliver kruset
  • Mange hårstrå – men hvert enkelt hår er tyndt

Derfor kræver krøller i Skandinavien en helt særlig tilgang, når det kommer til pleje og styling.

Hvorfor virker almindelige krølleprodukter så ikke på samme måde?

De fleste krølleprodukter på markedet er udviklet til kraftigere, tykkere hårtyper – ofte med olieholdige ingredienser og tunge fugtgivere. Det virker måske godt i andre lande – men i skandinavisk hår fører det ofte til flade, fedtede eller stive krøller.

Hvis du derfor kender til:

  • Krøller, der klasker sammen
  • Hår, der fedter hurtigt
  • Bølger, der aldrig rigtig folder sig ud
  • Hår, der føles stift og unaturligt efter styling

… så er det tegn på, at dine krøller ikke får den rette balance mellem pleje og lethed.

Hvad er de bedste produkter til krøllet hår i Skandinavien?

De bedste krølleprodukter til skandinaviske krøller er dem, der kan tilpasses dit hårs behov – dag for dag.

Og det er netop derfor, vi har udviklet Mixly, som vi mener, er det bedste produkt, du kan finde.

Med Mixly får du ikke bare en shampoo, balsam og styling – du får et system, hvor du selv blander de aktive ingredienser, så de passer til dit hår på dagen.

Eksempel med mixly: Hvordan får man krøller frem uden krus?

Her er en enkel, effektiv fremgangsmåde til at fremhæve dine krøller med Mixly:

1. Vask med Mixly Shampoo
Start med en mild og balanceret shampoo, der ikke stripper håret. Mixly’s shampoo er formuleret uden udtørrende sulfater – så du bevarer fugt og elasticitet i dine krøller.

2. Brug balsam som base
Vores Conditioner (Low + Rich) lægger grunden for en vellykket styling. Husk: fint hår skal også have nok pleje. Du kan sagtens bruge meget produkt – Mixly fedter ikke.

3. Style i drivvådt hår
Efter vask påfører du stylingprodukterne direkte i drivvådt hår. Start med halvt Low og halvt Rich – og justér efterhånden, som du lærer dit hår at kende.

4. Kram med tålmodighed
Kram stylingproduktet ind i håret i små sektioner. Brug gerne hænderne eller en mikrofiberklud. Undgå at vende hovedet nedad – det forstyrrer mønsteret i dine krøller.

5. Lufttør eller brug softstyler
Lad håret lufttørre eller brug en føntørrer med diffuser og lav varme. Undgå at tørre helt – stop ved ca. 60% og lad resten lufttørre for at bevare blødheden.

6. Bryd castet
Når håret er helt tørt, kan du forsigtigt kramme det igen for at fjerne “castet” – den stive hinde, der giver hold, men som kan blødgøres for et mere naturligt look.

Hvordan fungerer Mixly?

Konceptet bag mixly er, at hvert produkt findes i to versioner:

LOW: Let og fyldt med essentielle næringsstoffer – som friske grøntsager

RICH: Dybeplejende og fugtgivende – som en kurv med nybagt brød

Når du mixer LOW og RICH i din hånd, kan du justere plejen, så den passer til dit hår netop i dag.

Du kan tænke på det som en madplan til dit hår – du tilføjer, hvad det har brug for, og undgår overfodring.

Hvorfor virker Mixly så godt til skandinaviske krøller?

  • Du undgår tunge olier og silikoner, som tynger
  • Du kan blande LOW og RICH, så du altid rammer dit hårs behov
  • Du får flotte, definerede krøller – uden stivhed eller krus
  • Du slipper for at købe 10 produkter, der ikke virker
  • Du får naturlige krøller med bevægelse og glans

Hvem bruger Mixly?

Vi henvender os til dig, der:

  • Har krøllet eller bølget hår med fin struktur
  • Er træt af, at dine krøller aldrig bliver, som du ønsker
  • Gerne vil fremhæve dine naturlige krøller uden at overstyle
  • Vil have produkter, der fungerer
  • Ønsker en enkel, ærlig og fleksibel løsning

Er du klar til at få dine krøller frem?

Uanset om du er ny i curly girl-metoden, eller du har prøvet alt fra mousse til gel – Mixly giver dig friheden til at forme dine krøller, som DU ønsker.

👉 Se vores krøllevenlige startsæt og find den kombination, der passer bedst til dig.

Med Mixly får du bedre krøller – uden bøvl.

« Se alle blogposts